Pædagogmedhjælper til Idrætsbørnehave
Idrætsinstitutionen Køng Idrætsvuggestue og Idrætsbørnehave
Vi søger en idræts- og naturglad pædagogmedhjælper, gerne erfaren, til vores idrætsbørnehave og til en hverdag fyldt med mange spændende opgaver sammen med børn og personale.
Idrætsinstitutionen er en nystartet privat institution fra 1. august, med en vuggestuegruppe og en børnehavegruppe, som har meget med hinanden at gøre i hverdagen. Børnene har således adskillige legerelationer med hinanden på tværs af grupperne.
Vi har særlig fokus på idræt, leg og bevægelse. ”Barnet i balance” er vores motto og dette kommer vi frem til, når vore 3 værdier; leg, sundhed og udfordringer sker i hverdagen. Leg skaber grobund for fællesskab, kropslige erfaringer, reelle kompetencer og er desuden med til at danne vores identitet. Sundhed er velvære og en ”glad krop”, som skaber balance mellem krop og sind. Sundhed er med til at give barnet fysisk udvikling og velbefindende. Udfordringer giver barnet mulighed for at bruge sin krop og sine færdigheder – både motorisk, mentalt og i fællesskabet.
Vi søger en pædagogmedhjælper:
· Som brænder for arbejdet med børnehavebørn, som den primære aldersgruppe
· Som har godt humør, er spontan, fleksibel, en positiv indstilling og gå-på-mod
· Som har erfaring med børnehavebørn
· Som er idrætsfaglig og gerne vil give sin viden videre, til både vuggestuebørn, børnehavebørn, forældre og kolleger
· Som er motiveret for at udvikle et godt samarbejde med kolleger, forældre og øvrige interessegrupper
· Som udviser ansvarlighed i forhold til arbejdsopgaverne
· Som ser naturen som et´ stort skattekammer
Vi tilbyder:
· En Idrætsbørnehave med 23 skønne børn og deres forældre
· Gode kolleger med positiv livsindstilling
· At være medskaber af nystartet idrætsinstitution i rivende udvikling
· Eget motorikrum, flotte kuperede omgivelser
· Aktiviteter sammen med Idrætsvuggestuen
· Madordning
· Ansvarlighed, selvstændighed og initiativ
Køng Idrætsvuggestue og Idrætsbørnehave bygger på et fundament, hvortil der er knyttet et sæt af værdier. Fundamentet er Assens Kommunes Børne-og Ungepolitik, DGI´s Børnepolitik samt Køng Idrætsfriskoles værdier. Vi bor i bygninger ejet af Frie Børnehaver og samarbejder om driften.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.koengidratsinstitution.dk
Ansøgningsfrist: 9/9-2011
Samtaler i uge 38
Ansættelse 1.10.2011 eller snarest derefter
Ansættelsesforhold: Fast pædagogmedhjælperstilling på 37 timer
Løn efter gældende overenskomst
Adresse: Køng Idrætsvuggestue og Idrætsbørnehave, Faaborgvej 18, 5620 Glamsbjerg, att. Annemette Riis
Mailadresse: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. – send ansøgning elektronisk
______________________________________________________________________________
Vi modtager meget gerne uopfordrede ansøgninger på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Kontakt gerne daglig leder Annemette Riis på tlf. 6472 1421 for nærmere information




Ledige stillinger