Køng IdrætsVuggestue & IdrætsBørnehave

Børn i Balance

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Hjem Faciliteter

Faciliteter

Idrætsvuggestuen og børnehaven er etableret i en meget stor bygning, der er i to plan og på 200 m2 i grundareal. Det betyder, at vores 23 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn har rigtig god plads at bevæge sig på inden døre. Det giver samtidig børnene mulighed for at finde hver deres lille hyggekrog at lege i.

 

Udover hovedbygningen er der også ”Spisehuset”, hvor børn og voksne samles om maden. Der er bålhuset, hvor børnene kan sidde i læ og spise, tegne, spille m.m. afhængigt af vejr og vind og den store bålplads giver dejlig lejrstemning. Det hvide hus er institutionens personalehus, med kontor og mødelokale.

 

Dagligdagen er lagt an på, at børn og voksne er meget ude og benytter de gode udendørsfaciliteter. Bygningerne ligger omgivet af en rigtig dejlig have, med store træer, blomster og buske. Langs den ene side af grunden løber åen med spændende ting at udforske. Bag spisehuset er der høje skrænter med buskads, hvor børnene kan bygge huler, rutsje m.m. og under de høje træer er der gynger og klatrefaciliteter. - Og så er der en stor græsplæne